Vi skal ud i haven og opleve naturen, smage på tingene, grave i jorden, plante frø og se dem spire op.

Vi skal ud og finde dyr, både de store køer på marken og de små kryb under stenene.

Vi skal synge danse og lege.

Vi skal male, tegne klippe og klistre.

Vi skal cykle ud og opleve verden på vores fine ladcykel. Vi har for så vidt muligt, en ugentlig turdag, hvor vi pakker cyklen og tager ud i naturen.

Vi skal bygge huler, læse bøger, lytte til musik og slappe af.

Vi har båldag hver fredag hvor vi laver lækker mad over bål. 

Glade grise er beskidte grise 🙂 Det samme gælder næsten for børn

Børnene vil, så vidt som muligt, være med til at dække bordet og tage af igen. De skal med ud og hente æg, og lære hvor maden kommer fra. Jeg vil inddrage dem i fodring af dyrene, lære dem at omgås de forskellige dyr på gården.